Kain og Abel (2005)
(Cain and Abel)

Bent Lorentzens nye opera er topunderholdning med humor og gru.

Fra det sekund, Kain og Abel forlader Paradis, er spændingen intakt til sidste tone. Ikke fordi publikum brænder for at vide, hvordan historien ender – det giver sig selv – men hvordan det kommer så vidt. Det er en thriller. Lorentzens opera er en mellemting mellem et intenst psykologisk drama og en morbid farce med masser af befriede humor. På den ene side er det en alvorstynget familietragedie, der udspiller sig i et knugende kammerspil mellem Adam, Eva og deres to børn. På den anden side tages luften ud af det hele konstant i et tegneserieagtigt univers med alt for tydelige symboler og overdrevne effekter. Og det fungerer glimrende.

...Få moderne komponister har så omfattende operaerfaring som den nu 71-årige Bent Lorentzen. Erfaringen har lært ham præcision, og med den følger enkle formuleringer. I ”Kain og Abel” har han skåret ind til benet. Musikken for otte instrumenter er skrællet for overflødigt fyld. Tilbage er kun det, der definerer den dramatiske situation, så den ikke er til at misforstå.
Med det for øje er komponisten til gengæld ikke kræsen med virkemidlerne: Den garvede avantgardist røber sig i de voldsomme og kaotiske orgelklange, der gød det ud for ”Guds stemme” under fordrivelsen fra Paradis, men oftest læner musikken sig opad kendte mønstre: åbningsfanfarer, protestantisk koral, Wagnersk smægten, børnesange, vals, lummer swing osv. det meste er klædt af til skindet og behændigt reduceret til nøgne gestus og attituder, der smyger sig fokuserende om dramaet omtrent som en begavet lyssætning.

...Kain og Abel der i tirsdag havde urpremiere på Takkelloftet, er gammeltestamentligt mytemageri sat op mod brutal hverdagsrealisme. Hele operaen igennem har man en stærk stærk fornemmelse af mytologisk tid, og fordi operaen konsekvent står med det ene ben i ursuppen, er store emotionelle udsving helt på deres plads. Sådan må opera meget gerne være. Musikdramatik med følelserne ude på tøjet. Sådan er det her.