"Acoustical Canvases - the Music of Poul Ruders" er den første biografi om den danske komponist Poul Ruders og hans musik. Bogen udkommer d. 15. maj 2007 og er skrevet af Per Erland Rasmussen. Bogen giver en grundig indføring i Poul Ruders' omfattende musikalske produktion gennem 31 år. Den 440 sider lange bog rummer mange historier, som ikke kan læses andre steder. I forbindelse med bogudgivelsen afholdes en koncert med værker af Poul Ruders. Det hele foregår på Den Sorte Diamant, hvor biografien kan købes med rabat.