Located in the UK
Located in the USA
Located in Europe
- Niels Marthinsen
Symfoni nr.3, 'Planeterne' (2010)
(Symphony no.3, 'The Planets')- Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
Programme Note
For børnekor og amatørorkester, spilletid cirka 30 minutter.
Tekster af J.P. Jacobsen, Viggo Stuckenberg, Holger Drachmann, Schack von Staffeldt, Emil Aarestrup og Jakob Knudsen;
alle tekster udvalgt og bearbejdet af komponisten.
1. sats - Kuiperbæltets dværgplaneter: Pluto, Eris, Haumea, Makemakeis, tomhed, ekstrem kulde – død og ufred
2. sats – Gaskæmperne: Neptun, Uranus, Saturn, Jupiter, ringsystemer, brølende storme, knusende tyngdekraft – majestæt og voldsomhed
3. sats – Klippeplaneterne: Mars, Jorden, Venus, Merkur, atmosfære. kratere, flydende vand – liv og kærlighed
4. sats – Stjernerne: Solen, Kernereaktion, intens hede, kilden til liv – sammensmeltning og energi
1. sats
der lyder en sang
en forunderlig sang
om natten når livets travlhed
blunder
en eneste tone
dirrende lang
holder mig vågen i nattens
stunder
evig og uden forandring
er kun det tomme
alt hvad der var og der er
og skal komme
vækkes og spirer
fødes og skifter
ældes og dødes
der lyder en sang
en forunderlig sang
om natten når livets travlhed
blunder
en eneste tone
dirrende lang
holder mig vågen i nattens
stunder
jeg kunne vel lukke mit øje i
hvis sangen var kunstnerisk
sammenføjet
men denne enstonige melodi
jager mig søvnen fra øjet
kloder har vandret
hvor kloder nu vandre
engang i tiderne
kommer der andre
hvad der er livets må gå og
komme
evig er ene rummet det tomme
månen stift og køligt lyser
fra himlens mørketunge blå
hist og her en stjerne stille fryser
og skælver som i angst for at
forgå
i rummet det vældige vugges
vor jord som på havet et blad
og jeg er et støvgran der glimter
gud ved i lyset af hvad
og dog er det hele solsystem
en krusning i mine tankers hav
lille og kruset af hvad?
2. sats
åh hvilke uvejr
storm og torden døve
uvejrsdøden over kloder
går
vinde styrter
og verdenshave støve
skræk om alt en
slægtskabskæde slår
og lyn i lyn sig rundt på
himle slynge
øverst oppe fra det høje
ses et ocean af dunster
gynge
over dybe havbund-lige
land
og uadskilte lyn øjet
blinder
lyset sig selv tilintetgør
hvert et brag i
almenbuldren svinder
døvende den i sig selv
hendør
ras hyl og brøl orkan og
torden
sole aldrende udbrænder
kloder smuldre
undergangs beskuen
altings fald
betragt naturens gru
3. sats
glødende nat
langsomt brænder du hen over
jorden
drømmenes sælsomt skiftende røg
flakker og hvirvles afsted i dit spor
glødende nat
viljer er voks i din bløde hånd
og troskab siv kun for din ånde
og hvad er klogskab lænet mod din
barm
og hvad er uskyld dåret af dit blik
det intet ser men suger vildt
til stormflod årens røde strøm
som månen suger havets kolde
vande
han så på mig og hans blik
ligned en indsø blå
som rev beskueren hen
en afgrund med alle stjerners pragt
som ej slap sit bytte igen
jeg måtte i bølgerne dø
jeg slugte det smægtende blik
og snart drukned mig den bølgende
sø
min sans og min samling forgik
han smilte dertil med roligt blik
som i måneskin smiler et hav
han ænsed ej en sjæl forgik
og at hans blik var en grav
glødende nat
du vældige blinde mænade
frem gennem mulmet blinker og
skummer
sælsomme bølger af sælsom lyd
blodets dryppen og blødendes
rallen
og tykmælt vanvids brølen blandet
med purpurrøde attrås hæse skrig
men sukket
glødende nat
sukket der svulmer og dør
dør for at fødes påny
sukket
du glødende nat
4. sats
se nu stiger solen
se nu stiger solen op af havets skød
luft og bølge blusser
luft og bølge blusser op i brand i glød
lyset lander
lyset lander på verdens kyst
lysvæld bag ved lysvæld
lysvæld bag ved lysvæld går i himlen
ind
der hvorfra den kommer
der hvorfra den kommer som en
morgnens vind
som den ånded
som den åndede lyset ud
ren og klar stod himlens bue
henrykt nød jeg solnedgangen
kærlighedens stærke lue
smelte sammen kan et sjælepar
hendes stille lyse mildhed
hendes tanke høj og klar
enes kan med hjertets vildhed
med min tanke der ej hvile har
se da stiger solen
se da stiger solen op af hav påny
alle dødens skygger
alle dødens skygger bort for evig fly
lyset stråler
lyset stråler på livets kyst
Tekster af J.P. Jacobsen, Viggo Stuckenberg, Holger Drachmann, Schack von Staffeldt, Emil Aarestrup og Jakob Knudsen;
alle tekster udvalgt og bearbejdet af komponisten.
1. sats - Kuiperbæltets dværgplaneter: Pluto, Eris, Haumea, Makemakeis, tomhed, ekstrem kulde – død og ufred
2. sats – Gaskæmperne: Neptun, Uranus, Saturn, Jupiter, ringsystemer, brølende storme, knusende tyngdekraft – majestæt og voldsomhed
3. sats – Klippeplaneterne: Mars, Jorden, Venus, Merkur, atmosfære. kratere, flydende vand – liv og kærlighed
4. sats – Stjernerne: Solen, Kernereaktion, intens hede, kilden til liv – sammensmeltning og energi
1. sats
der lyder en sang
en forunderlig sang
om natten når livets travlhed
blunder
en eneste tone
dirrende lang
holder mig vågen i nattens
stunder
evig og uden forandring
er kun det tomme
alt hvad der var og der er
og skal komme
vækkes og spirer
fødes og skifter
ældes og dødes
der lyder en sang
en forunderlig sang
om natten når livets travlhed
blunder
en eneste tone
dirrende lang
holder mig vågen i nattens
stunder
jeg kunne vel lukke mit øje i
hvis sangen var kunstnerisk
sammenføjet
men denne enstonige melodi
jager mig søvnen fra øjet
kloder har vandret
hvor kloder nu vandre
engang i tiderne
kommer der andre
hvad der er livets må gå og
komme
evig er ene rummet det tomme
månen stift og køligt lyser
fra himlens mørketunge blå
hist og her en stjerne stille fryser
og skælver som i angst for at
forgå
i rummet det vældige vugges
vor jord som på havet et blad
og jeg er et støvgran der glimter
gud ved i lyset af hvad
og dog er det hele solsystem
en krusning i mine tankers hav
lille og kruset af hvad?
2. sats
åh hvilke uvejr
storm og torden døve
uvejrsdøden over kloder
går
vinde styrter
og verdenshave støve
skræk om alt en
slægtskabskæde slår
og lyn i lyn sig rundt på
himle slynge
øverst oppe fra det høje
ses et ocean af dunster
gynge
over dybe havbund-lige
land
og uadskilte lyn øjet
blinder
lyset sig selv tilintetgør
hvert et brag i
almenbuldren svinder
døvende den i sig selv
hendør
ras hyl og brøl orkan og
torden
sole aldrende udbrænder
kloder smuldre
undergangs beskuen
altings fald
betragt naturens gru
3. sats
glødende nat
langsomt brænder du hen over
jorden
drømmenes sælsomt skiftende røg
flakker og hvirvles afsted i dit spor
glødende nat
viljer er voks i din bløde hånd
og troskab siv kun for din ånde
og hvad er klogskab lænet mod din
barm
og hvad er uskyld dåret af dit blik
det intet ser men suger vildt
til stormflod årens røde strøm
som månen suger havets kolde
vande
han så på mig og hans blik
ligned en indsø blå
som rev beskueren hen
en afgrund med alle stjerners pragt
som ej slap sit bytte igen
jeg måtte i bølgerne dø
jeg slugte det smægtende blik
og snart drukned mig den bølgende
sø
min sans og min samling forgik
han smilte dertil med roligt blik
som i måneskin smiler et hav
han ænsed ej en sjæl forgik
og at hans blik var en grav
glødende nat
du vældige blinde mænade
frem gennem mulmet blinker og
skummer
sælsomme bølger af sælsom lyd
blodets dryppen og blødendes
rallen
og tykmælt vanvids brølen blandet
med purpurrøde attrås hæse skrig
men sukket
glødende nat
sukket der svulmer og dør
dør for at fødes påny
sukket
du glødende nat
4. sats
se nu stiger solen
se nu stiger solen op af havets skød
luft og bølge blusser
luft og bølge blusser op i brand i glød
lyset lander
lyset lander på verdens kyst
lysvæld bag ved lysvæld
lysvæld bag ved lysvæld går i himlen
ind
der hvorfra den kommer
der hvorfra den kommer som en
morgnens vind
som den ånded
som den åndede lyset ud
ren og klar stod himlens bue
henrykt nød jeg solnedgangen
kærlighedens stærke lue
smelte sammen kan et sjælepar
hendes stille lyse mildhed
hendes tanke høj og klar
enes kan med hjertets vildhed
med min tanke der ej hvile har
se da stiger solen
se da stiger solen op af hav påny
alle dødens skygger
alle dødens skygger bort for evig fly
lyset stråler
lyset stråler på livets kyst