• Bent Sørensen
  • La Mattina (2009)

  • Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)

Second piano concerto

  • 1(pic).2.0.22000str
  • pf
  • 23 min

Programme Note

Klaverkoncert nr. 2, La Mattina

Det hele begyndte for seks år siden. Telefonen ringer – ”Goddag – du taler med Leif Ove Andsnes; kunne du tænke dig at skrive et klaverstykke til mig? Det vil i så fald blive bestilt af og uropført i Carnegie Hall i New York; men du skal selvfølgelig lige have lov til at tænke over det!” Jeg måtte jo så lade som om, jeg var cool, selv om jeg allerede indeni skreg ”Ja, ja, ja!”. Men der var jo ingenting at tænke over, for hvordan skulle jeg kunne sige ”Nej” til de følsomme hænder, jeg havde hørt så mange gange få nedskrevne toner til – i mødet med tangenterne – at blive åbenbaringer og mirakler i mine ører og sjæl. Det blev til et venskab og til The Shadows of Silence og hurtigt derefter, var det bare et spørgsmål om tid, før det ville blive til en klaverkoncert.

Det hele begynder igen for tre og et halvt år siden. Jeg er i Wien og hører Leif Ove og Det Norske Kammerorkester spille Mozarts 17. Klaverkoncert. Mens jeg lytter til den vidunderlige opførelse, løber mine tanker rundt inde i musikken: Tilbage til barndommen – d. 17. var noget af det første, jeg hørte, og videre ud i fremtiden. Det er den besætning, jeg vil have til koncerten. Orkesteret i et kammer – kammermusik i et orkester.

Efter koncerten mødes vi på den desværre nu forsvundne pianobar – ”Broadway”. Drikker vin, slapper af og pludselig sætter Leif Ove sig til klaveret og spiller Busonis, Bachs Ich ruf’ zu dir, Herr Jesu Christ. Jeg sidder tæt på, og kan se hans hænder forme noget, der fra dybet svæver opad og danner en glorie over vores hoveder. Da jeg kommer hjem fra Wien skriver jeg straks begyndelsen af klaverkoncerten La Mattina. Det er det dybeste og mørkeste, jeg nogensinde har skrevet; men det rejser sig op, som vi gjorde det den morgen, natten var blevet til, da vi forlod Broadway i Wien.

Koncerten er i fem satser; men man kan også dele den op i to, tre, fire eller seks satser. Alle satser glider ind i hinanden. Motiver og teksturer går igen i nye forklædninger, og den mørke begyndelse – med lukkede øjne og et lille spor af en Bachkoral – ender i en hæsblæsende rondolignede sats – med vidt åbne øjne.

- Bent Sørensen

Listen

View Score

Score preview

Reviews

Discography