- Vagn Holmboe
Symfoni nr.12, Op. 175 (1988)
(Symphony no.12)- Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
Programme Note
Den 12. symfoni er et bestillingsværk fra det engelske BBC i anledning af komponistens 80 års dag, 20.12.89. Det nye værk vlev komponeret i 1988 og uropført i oktober i år af BBC Welsh Symphony Orchestra i Cardiff.
I det ydre består den af dire satser: En hurtig, kraftfuld "Allegro con forza" med en hurtig, lyrisk mellemdel i et langsommere allegretto-tempo, en andante-sats, en adagio og den afsluttende "Allegro con brio" finale. Men 3. sats, adagio, er meget kort, og det betyder, at den lange 2. sats, andanten, får en central stilling i værket.
Dette understreges af den motiviske udvikling, som binder de fire satser sammen. 1. sats indledes i strygerne med et kernemotiv, som rytmisk og melodisk rummer voldsomme kontraster. Kontrasterne bearbejdes gennem hele symfonien, rytmerne omstilles og intervallerne forstørres eller trækkes sammen, vendes eller udglattes. Den lyriske mellemdel i 1. sats viser nye karaktertræk i materialet, og disse karaktertræk udvikles og blomstrer i andante-satsen. Når finale-satsen vender tilbage til 1.satsens tempo, men nu med karakterbetegnelsen "con brio" (kraftfuld), virker det som en befriet jubel - en tankens triumf over modstanden i materialet.
DR 14.12.89
I det ydre består den af dire satser: En hurtig, kraftfuld "Allegro con forza" med en hurtig, lyrisk mellemdel i et langsommere allegretto-tempo, en andante-sats, en adagio og den afsluttende "Allegro con brio" finale. Men 3. sats, adagio, er meget kort, og det betyder, at den lange 2. sats, andanten, får en central stilling i værket.
Dette understreges af den motiviske udvikling, som binder de fire satser sammen. 1. sats indledes i strygerne med et kernemotiv, som rytmisk og melodisk rummer voldsomme kontraster. Kontrasterne bearbejdes gennem hele symfonien, rytmerne omstilles og intervallerne forstørres eller trækkes sammen, vendes eller udglattes. Den lyriske mellemdel i 1. sats viser nye karaktertræk i materialet, og disse karaktertræk udvikles og blomstrer i andante-satsen. Når finale-satsen vender tilbage til 1.satsens tempo, men nu med karakterbetegnelsen "con brio" (kraftfuld), virker det som en befriet jubel - en tankens triumf over modstanden i materialet.
DR 14.12.89