• 1.1.0.0/0.1.0.0/hp/pf/electronics/str(1.0.1.1.0)
  • 20 min

Programme Note

I begyndelsen optræder elektronikken alene på scenen. Gradvis angribes ensemblet af den elektroniske lyd, der dykker ned over musikerne som en ’ånd’, der besætter dem. Den elektroniske lyd bygger på de første 64 renstemte overtoner, der ’skurrer’ imod instrumenternes tempererede stemning.

Lidt efter lidt får ensemblet overtaget, og i anden del af værket er det ensemblet der styrer elektronikken, idet klarinettisten med sit instrument fremkalder forudprogrammerede spektre af renstemte overtoner, hvis antal styres af klarinet-tonens styrke. Nu er det musikerne der bestemmer: den elektroniske lyd står i instrumentalklangens tjeneste ved at fungere som farvning af den akustiske klang. ’Flaskens ånd’ er tæmmet.

Ghostorchestra blev bestilt af DUT, DIEM og DR til Musiana 1993 på Louisiana.

- Anders Brødsgaard.