Dette er den reviderede udgave af Henrik Simonsens begyndertrommebog "Spil og lær trommesæt" fra 1987. Det vigtige har været igen at lave en bog, hvor du kan starte på side 1 og spille hele bogen igennem, uden at nogen forklaringer er sprunget over.
Der er en klar og tydelig linje, så du kan komme igennem de mest grundlæggende rockrytmer og rockfigurer.
Selve den pædagogiske idé er den samme: på de 4 medfølgende cd'er kan du høre øvelserne og spille til dem. Hver øvelse kommer tre gange, i hurtigere og hurtigere tempo. Og du kan få lært noderne til hver enkelt øvelse.
Henrik Simonsen har undervist i næsten 29 år på bl.a. Hillerød Kommunale Musikskole og har spillet professionelt siden 1976. Han har spillet, og spiller i, mange forskellige sammenhænge og mange forskellige genrer. Her kan bl.a. nævnes Erling Kroner Dream Quintet, Hans Knudsen Jump Band, Leonardo Pedersens Jazzkapel, Niels Thybo Quintet, Ricardo's Jazzmen, Sir Henry and His Butlers og assisteret i f.eks. Radioens Big Band, RadioUnderholdningsOrkestret og Ernie Wilkins Almost Big Band.