Sigurd Barrett: Sigurds Bjørnetime

(Edition Wilhelm Hansen & DR Multimedie) ISBN 87 598 0970 1 Så er den her! - bogen med alle børns superfavorit, Sigurd. Sigurd Barret har sammen med sin faste og tro følgesvend Bjørn styret løjerne søndag efter sændag i "Sigurds Bjørnetime"/"Fjernsyn for dig" på DR1. Den 11. april udsendte DR det første af i alt 17 programmer i 1999, med den succesfulde pianist og entertainer - de 20 mest kendte sange er nu udkommet som nodebog. Sigurd Barret har altid været tæt knyttet til sine Bamser. Det specielle forhold beskriver Sigurd selv meget malerisk i sin bog "Sigurd Barretts erindringer - De første 29 år i showbiz": "En dag foreslog min far, at jeg skulle gå til klaverundervisning, og det foregik hos en dame, der havde et klaver i kælderen. Da jeg kun var 6 år gammel, insisterede jeg på at medbringe alle mine tøjdyr til klavertimen. Udover den gule bamse havde jeg nemlig utallige tøjdyr, mus, elefanter, bamser og andet kravl. Hele den zoologiske have blev nøje anbragt på pæne rækker for at overvære klavertimen, og da hele farmen endelig var etableret, var halvdelen af timen gået.