Klingende breve

Den historiske postrute mellem Stockholm og finske Turku er omdrejningspunkt for en koncertserie, der sommeren over er med til at markere Turku som Europæisk Kulturby 2011. De tre værker i koncertserien ”Klingande brev” opføres på skift i byerne langs den gamle postrute over Østersøen, og turen starter i Konserthuset i Stockholm 15. juni. Ved åbningskoncerten uropføres det første af de tre værker; Britta Byströms ”Letter in April” for klarinet og klavertrio. Værket er bestilt til lejligheden og rejser videre fra by til by og ø til ø i løbet af juli og august, for til sidst at blive spillet ved den årlige musikfestival i Turku 7. august.

Læs mere om koncertserien
her