Michael Bojesen og DR Pigekoret ved IOCs Galla i operaen
29th September 2009
Kongelige, statsoverhoveder og sportsstjerner fra hele verden er i Operaen til den officielle åbning af Den Olympiske Kongres i København. De mange fornemme gæster skal blandt andet høre komponisten og dirigenten Michael Bojesen som sammen med DR Pigekoret fremfører Bojesens egen komposition Plant a Tree.
Gallaen transmitteres til mere end 70 lande og over en milliard seere får således muligheden for at opleve Bojesens elegante og tankevækkende korværk.