Ny bogudgivelse: Per Nørgård TILBAGEBLIK – UNDERVEJS

Ny bogudgivelse: Per Nørgård TILBAGEBLIK – UNDERVEJS
31. januar 2009 udkommer artikelsamlingen "Per Nørgård: TILBAGEBLIK – UNDERVEJS. Artikler 1956-2009" redigeret af Ivan Hansen

"TILBAGEBLIK - UNDERVEJS" er et udvalg af artikler af den danske komponist Per Nørgård (født 1932) skrevet henover seks decennier.
Essays, tekster og samtaler om musikoplevelser, inspiration, æstetik, kulturpolitik, tanker og ideer. Erindringer om barndom og ungdom, betragtninger om nordisk natur, myter, ledestjerner, vækstprocesser, turistrejser, Tecnis, støj, opgør, Marx, musik og erotik, bevidsthedsudvidelse, brent, Bali, musikalske inspirationer - og irritationer, notation og improvisation, kriser og kreativitet, musikundervisning, filmmusik, lydhørhed over arbejds-rapporter, undertoner, interferens, visioner og utrolige tildragelser ... til undersøgelser af fænomener som trafikkoncerter, blege myrer, havenes mulige grundtone og planeternes harmonik og melodier. Det hele set gennem Nørgårds optik, der er bevidst flertydig, gerne prismatisk og ofte af fraktal natur - som hans uendelighedsrække.

Per Nørgård er i musik og tankegange ikke bange for at vove springet eller finde nye stier gennem skoven. For komponisten er tonerne, tingene, tankerne i bestandig bevægelse, som bogens titel antyder.

"Tilbageblik - undervejs" er ikke en bog med analyser af komponistens værker. Alligevel kan Nørgårds beretninger om hverdagens små og livets store temaer ikke undgå at handle om hans egen musik. Det ligger i sagens natur, og det er naturligvis en pointe.

Du kan se mere om udgivelsen i Wilhelm Hansens Webshop

Related News