Verdens premiere på operaen Livlægens besøg

Den danske komponist Bo Holten har skrevet en helaftensopera bygget på Per Orlov Enquists medrivende bog Livlægens besøg. Den mest dramatiske episode i Danmark historie - trekantsdramaet mellem den sindssyge Kong Christian VII, hans hustru, Caroline Mathilde, og den tyske livlæge Struensee. Det er en opera om tragisk kærlighed, intriger og magtbegær. Operaen får premiere den 28. marts 2009 og Bo Holten vil stå med dirigentstokken og lede Den Kongelige Operas solister, Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel.