Som ung dreng ville han helst være rockmusiker. Det blev han aldrig, men som komponist har han siden vist os, at den klassiske musik ikke behøver at frygte et musikalsk dødvande. Nu hædres han med Nordisk Råds Musikpris for musikdramaet ’Miki Alone’ (2002).
Det er for næsen af en række musicals, rockoperaer og andre musikdramaer, ikke mindst Dr. Dantes publikumstræffer 'Gasolin Teaterkoncert' (1994), at ’Miki Alone’ henter den store nordiske musikpris til Danmark.
Priskomiteen fremhæver, at forestillingen rummer ”et fornemt samspil mellem tekst og musik, hvor man som tilhører både fornemmer humor og charme og samtidig bliver rørt og forført.”
Desuden hæfter komiteen sig ved Peter Bruuns smukke og sangbare melodier og librettisten Ursula Andkjær Olsens stærke tekster: ”Alt er integreret, og man føler aldrig at noget er overflødigt.”
’Miki Alone’ med undertitlen ’Syv sange for en gal kvinde’ er et stykke musikdramatik for kammerensemble og sopran om en moderne kvindes liv. Der er ingen handling kun en gennemgående person, der synger – det er hende, der er Miki. Der er heller intet logisk forløb i forestillingen kun en strøm af ord og fraser.
I sin musik har Peter Bruun snarere taget udgangspunkt i ordenes lyd end deres betydning, og på den måde er teksterne af digteren Ursula Andkjær Olsen i sig selv en slags musik.
Prisen på 350.000 danske kroner vil blive overrakt på et rådsmøde i Helsinki i slutningen af oktober.
Pressen skrev om ’Miki Alone’:
"Efter oplevelsen af Miki Alone på Den Anden Opera læner man sig tilbage og siger: Endelig. Hvor skønt at der kan skabes ny musikdramatik i Danmark, som taler lige ud af posen, som giver rum til latter og tårer. En på opleveren, noget at tænke over - elementær lyst til at se og høre forestillingen igen. Hvor tit har man lyst til det med moderne musikdramatik?…"
Anders Beyer, Information, 29. 10. 2002
"Der er så meget sorg og så meget livsglæde, så meget vedkommende kabaret, så meget musikalsk poesi, både i ord og toner, og så mange groteske optrin og så grotesk højt opsat hår i denne kammeropera, at man falder pladask på sin midaldrende mave for den…"
Thomas Michelsen, Politiken, 6. 11. 2002
