Trio Con Brio og Bent Sørensens "Phantasmagoria" på turné

10th January 2008

Trio Con Brio og Bent Sørensens "Phantasmagoria" tager på turné, startende d. 20. januar kl. 20 i Mogens Dahls Koncertsal. Trio Con Brio består af Soo-jin Hongpå violin, Soo-kyung Hong på cello og Jens Elvekjær på klaver. Koncertåret 2008 åbnes af Trio con Brio Copenhagen, der er udnævnt til "Artist in Residence 2008" i Mogens Dahl Koncertsal. Læs mere om koncerten på www.mogensdahl.dk Trio Con Brio fremfører desuden "Phantasmagoria" følgende steder i 2008: 27.01. Merano, Italien 08.02. Carnegie Hall, New York 10.02. Chamber Music Society of Utica, New York 13.02. Arizona Friends of Chamber Music, Tucson 15.02. Chamber Music Monterey Bay, Carmel, CA 25.04. Gilmore International Piano Festival, Kalamazoo, MI 04.05. Wigmore Hall, London 04.08. Nordland Musikkfestuke, Bodø, Norge Om "Phantasmagoria" skrev pressen: ”Phantasmagoria er et af Bent Sørensens smukkeste og mest ligevægtige værker til nu, og opførelsen må have været tilfredsstillet hans drømme.” og Jan Jacoby giver opførelsen med Trio Con Brio hele 6 hjerter i Politiken d. 14. august 2007. ”Bent Sørensens "Phantasmagoria" i fem satser var kort sagt en oplevelse af de helt sjældne – det var stort, mine damer og herrer – alt var forandret, da de sidste toner var døet hen. Der var åndeløs stilhed mellem satserne blandt publikum, og vi smilede, og tårer trillede, og vi sukkede, og frydede os. Man troede, det var løgn, hvad man hørte – alt var phantasmagoriastisk, alt havde betydning, alt havde en grund. Stykket starter etnisk med soloviolin, med en klang og tonalitet, så man et kort øjeblik troede, at det var Soo-Jin Hong, der spillede sit hjemlands vemodige sange. Men celloen træder til som en skygge af denne musik og klaveret som en skygge af sig selv, alle er skygger, alt er skygger af noget, der ikke lyser, og selvom der bruges løs af alle de kendte Sørensen-tricks, glissader, tremolo, kvarttoner, tysthed osv. lyder det ikke som noget, man har hørt før, det er profetisk erindring, og det kan jeg skrive igen om lidt, for sådan er den profetiske erindring. Selv klavermaskinen finder sin naturlige plads i denne tummel af konstant foranderlighed og er på et tidspunkt en skygge af Schumann, i tredje sats indtræder et englekor, og man erindrer noget, man gerne ville have oplevet; men der var nogen, der skyggede, så man ikke kunne høre det. Jeg skriver ordet Dream Cabaret, for der skal ikke bruges tid på at sidde og notere, når der er et mirakel få meter borte. 4. satsen er næsten entonigt minimalistisk, hvor skyggerne fremkommer ved acceleration, deacceleration, crescendo, decrescendo, glissader og også det er magisk, selvom beskrivelsen lyder som noget vi alle kunne finde på. 5. sats vender på sin vis tilbage til starten men ”europæisk”, blidt, nostalgisk – erindringen som den store skygge eller den profetiske erindring fra dagen før eller fra et par linjer højere oppe. Lidt nynnen, lidt nostalgisk havestueklaver, lidt stilhed. Det er længe siden, jeg har haft det bedre.” Af Jesper Lützhøft fra artiklen Bilka, Bon-Bon og Beton. Suså Festival 2007. DMT, oktober 2007