Dødsfald: Erik Norby 1935 – 2007

Komponisten Erik Norby døde den 16. januar 2007. Erik Norby var oprindeligt uddannet trompetist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men hans interesse for komposition vandt over trompeten og han tog diplomeksamen i komposition og musikteori i 1966 efter studier hos Per Nørgård og Leif Kayser. Hans offentlige debut som komponist fandt sted i 1963 med opførelsen af værket ”Folkesang-suite”. I en årrække underviste Erik Norby som docent på Nordjysk Musikkonservatorum i Aalborg, hvor han var indtil 1975. Værket ”Regnbueslangen” fra 1975 blev Erik Norby’s gennembrud som komponist og fra 1975 arbejdede han som freelance komponist og underviser ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.