Festival for ny nordisk kompositionsmusik i Prag marts 2007

Under overskriften ”Heading North” præsenterer det tjekkiske philharmoniske orkester i marts 2007 Prags musikpublikum for en række af nye nordiske værker komponeret mellem 2001-2006. Det ser ud til at blive en uges forrygende festival med spændende musik af de bedste nordiske komponister – her på Wilhelm Hansen er vi selvfølgelig meget begejstrede over, at så mange af de komponister og værker, som vi repræsenterer, bliver spillet i løbet af festivalen. Og hvor tit har vi her i Danmark mulighed for at høre Hans Abrahamsens ”Fire stykker for orkester”, Arne Nordheims: ”Fonos”, Poul Ruders: ”Final Nightshade”, Pelle Gudmundsen-Holmgreens “Fire Madrigaler”, Niels Rosing-Schows ”Black Virgin”, Bent Sørensens ”Nocturnal”, Per Nørgårds ”Gennem Torne” og Anders Koppels ”Pogo” – indenfor samme uge? Nej, det sker ikke ofte, så det er bare med at lægge turen forbi Prag fra 24. – 31. marts 2007.

Related News