Karsten Fundal skriver ny musik til Carl Th. Dreyers "Mikaël"

Den 9. august uropføres Karsten Fundals nykomponerede musik til Carl Th. Dreyers stumfilm Mikaël, med Tivolis Symfoniorkester dirigeret af Martin Åkerwall. Mikaël er produceret i 1924 og bygger på en af Herman Bangs sidste romaner fra 1904. En anden berømt dansk filminstruktør, Benjamin Christensen, spiller hovedrollen som maleren Zoret, der svigtes af sin unge og smukke protegé Mikaël. For Karsten Fundal var der ingen tvivl da han blev forelagt idéen om at skrive musik til en stumfilm. Det ville netop give ham mere frit slag end det ville til en film med tale. Han fik 3 film at vælge imellem, og efter at have set dem valgte han straks Mikaël. Den dramaturgiske rytmik i filmen var nemlig god - næsten operaagtig - og så gik den modsat de fleste film. Tempoet i filmen er først rastløst, pludselig skifter det gear, og mod slutningen sker endnu et ryk og filmen går næsten i stå. Dermed kunne Karsten Fundal strukturere musikken: I starten er musikken meget vandret og melodisk, senere bliver den mere lodret og det er akkorderne der dominerer. Til sidst går musikken næsten i stå. Om musikken siger Karsten Fundal: “Den er komponeret således, at hver person har sit eget tema. Når der optræder flere personer på en gang fletter jeg motiverne ind i hinanden, og på den måde bliver det både flerstemmigt og enstemmigt. Hver persons tema har sin egen puls og sit eget instrument. Når der er to personer kan man derfor høre to pulse, og det bliver ligesom skygge-agtigt. Pointen er, at hver person oplever situationen forskelligt. Men nogen gange er der også enhed i situationen: I starten hvor det hele i filmen er lyst lyder resultatmelodien af strygernes forskellige melodier som én melodi. Og efterhånden bliver det hele mere og mere skyggeagtigt, fordi flere instrumentgrupper spiller forskellige udgaver af det samme tema. Musikken følger de psykiske problemstillinger i filmen, der kaster skygger over personerne.” Efter de to første film for Nordisk Films Kompagni instruerede Dreyer i årene 1920 til 1931 otte film for otte forskellige produktionsselskaber i fem forskellige lande. Mikaël blev således produceret af det store tyske UFA, med den navnkundige Erich Pommer som producent og de lige så navnkundige fotografer Karl Freund og Rudolph Maté bag kameraet. Filmen fik en begejstret modtagelse både i Tyskland og herhjemme, hvor den blev kaldt “En straalende Sejr for Carl Th. Dreyer og Benjamin Christensen”. Kun i Tyskland blev den imidlertid også en økonomisk succes. Om filmen siger Fundal: “Det der er helt fantastik ved den film er, at når man kigger på den, og det der er lavet efter, har Dreyer simpelthen opfundet det hele. Det er en film uden nogen som helst effekter, hvor det vigtigste er nærbilleder og resultatet er, at dramaet er meget større. Man oplever den menneskelige sorg meget tættere på end man plejer. Det personligt intime bliver simpelthen alment menneskeligt, og det virker stærkt.” Musik og film præsenteres i Tivolis koncertsal den 9. august kl. 19:30. Projektet er et samarbejde mellem Tivolis koncertsal, Cinemateket og Edition Wilhelm Hansen. For yderlige information om filmen kontakt Det Danske Filminstitut, Dan Nissen. For yderligere information om musikken eller komponisten kontakt Edition Wilhelm Hansen, Eline Sigfusson.

Related News